
Betingelser for vinduespudsning
1. Bestilling og bekræftelse
1.1 Bestilling kan ske via. hjemmesidens kontaktformular, e-mail eller telefon.
1.2 Når en bestilling er bekræftet, får du tid og pris på mail eller sms. En afbestilling/ændring er først gældende, når du har modtaget bekræftelse fra os.
2. Adgang og forberedelse før besøg
2.1 Sørg for fri og sikker adgang til de vinduer, vi skal pudse — både ude og inde, hvis indvendig pudsning er bestilt.
2.2 Flyt venligst løse genstande (væk fra vindueskarme, møbler foran vinduer mv.), så vi kan arbejde uhindret. Hvis adgang ikke er mulig, springer vi de berørte vinduer over.
2.3 Oplys os altid om særligt skrøbelige karme, løse radiatorer eller lignende, så vi kan tage hensyn. Vi kan ikke påtage os ansvar for elementer, der i forvejen er i dårlig stand.
3. Ændringer i tidsplan
3.1 Vi tilstræber naturligivsat overholde det aftalte tidspunkt, men forsinkelser kan forekomme (typisk +/- 15 minutter). Du får besked, hvis vi bliver væsentligt forsinkede.
4. Afbestilling af vinduespudsning
4.1 Du kan senest afbestille eller ombooke din aftale 24 timer før aftalt tid, uden omkostning.
4.2 Ved afbestilling mindre end 24 timer før, eller ved udeblivelse/låst dør, opkræves der fuld betaling for den bestilte ydelse (for at dække forgæves kørsel og tabt tid).
4.3 Afbestilling er først registreret, når du har modtaget bekræftelse fra os.
5. Betaling af vinduespudsning
5.1 Betaling sker typisk efter udført arbejde. Betalingsmetoder: MobilePay, bankoverførsel eller faktura efter aftale.
5.2 For udvendig pudsning hvor ingen er hjemme, sender vi faktura med én uges betalingsfrist.
6. Reklamation og tilfredshedsgaranti
6.1 Giv besked senest 24 timer efter besøget, hvis du er utilfreds med arbejdet. Ring eller skriv — så retter vi op uden beregning, hvis reklamationen er berettiget.
6.2 Reklamationer, hvor vinduer efterfølgende er tilsmudset (fx af vejr eller insekter), dækkes ikke.
7. Ridser og afrensning
7.1 Mange ruder har små, tidligere skete ridser, som bliver synlige først efter en grundig pudsning i direkte sol. Vi kan ikke holdes ansvarlige for ridser, der var til stede før vores arbejde, og som blot bliver mere synlige.
7.2 Ved kraftig tilsmudsning fra fx byggeri, maling, mørtel eller kalk anbefaler vi en særskilt afrensning. Afrensning er en anden behandling end normal pudsning og bestilles særskilt (kan kun bestilles telefonisk eller via mail).
Afrensning kan indebære en større risiko for synlige tegn eller småskader på glas, afhængig af snavsets art.
8. enkeltbestillinger - praktisk info
8.1 Ved enkeltbestillinger betales efter udført arbejde, medmindre andet er aftalt.
8.2 Hvis vi ikke kan udføre opgaven på grund af manglende adgang eller uhensigtsmæssige forhold, faktureres for forgæves fremmøde efter forud aftalt takst.
9. Abonnement (fast aftale)
9.1 Vi tilbyder abonnement på udvendig vinduespudsning med interval på 4, 8 eller 12 uger.
9.2 Abonnement inkluderer, som udgangspunkt kun udvendig pudsning, men indvendig pudsning kan tilkøbes.
9.3 Abonnementer forudsætter fri adgang ved planlagte besøg, så vi kan pudse uden, at du er hjemme. Vi tilbyder abonnement i områder/op til stueetage, som skal oplyses ved bestilling.
9.4 Intervaller fastsættes pr. uge, ikke pr. fast ugedag; vi planlægger ruter for at optimere kørsel. Du får besked (sms/mail) senest ugen før forventet besøgsuge, og vi sender også en sms på selve dagen.
9.5 Opsigelse: du kan altid opsige abonnementet. Ved opsigelse er der en bindingsperiode på én pudsning. Dvs. efter opsigelse, skal du betale for én til pudsning. Dette er for at sikre, at den nedsatte pris ved abonnement ikke bliver misbrugt.
Hvis vi ændrer dit abonnement ved første besøg (fx antal vinduer), kontakter vi dig telefonisk; hvis ændringerne ikke godkendes, kan abonnementet opsiges.
10. Accept af handelsbetingelser
10.1 Ved booking af vinduespudsning vha. formular, er vores handelsbetingelser godkendt. Dette gøres ved afkrydsning til sidst i formularen.
.png)